Diagnostic Stewardship: Undlad unødvendige prøver, så ressourcerne bruges på de prøver, der rent faktisk gør en forskel og redder menneskeliv.

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Mads Lause Mogensen
Stilling: 
M.Sc., Ph.D. Administrerende direktør
Firma/organisation: 
Treat Systems
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Jan Gorm Lisby
Stilling: 
M.D., Ph.D., Specialechef, KMA
Firma/organisation: 
Hvidovre Hospital
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Diagnostic stewardship begrebet dækker over koordineret vejledning og interventioner til at øge hensigtsmæssig anvendelse af mikrobiologisk diagnostik.
2: 
Identifikation af høj- eller lavrisiko patienter kan sikre, at ressourcerne bruges, hvor de har størst effekt. Der kan spares penge på at undlade unødvendige prøver på lavrisiko patienterne, mens menneskeliv kan reddes ved kun at tage de dyre og hurtigere prøver på højrisiko patienterne.
3: 
Brugen af IT er nødvendig til at støtte antimicrobial- og diagnostic stewardship initiativerne på hospitalerne.
Baggrund og motivation:
Valget af antimikrobiel behandling afspejler en balancegang mellem to modstridende mål: 
  1. Sikre, at behandlingen dækker bakterierne, der forårsager infektionen.
  2. Reducere anvendelsen af antibiotika generelt og bredspektrede antibiotika især, da brugen fremmer udviklingen og spredningen af resistente bakteriestammer.
Praksis ifm. ordination kan forbedres i klinikken gennem Antimicrobial Stewardship; En koordineret indsats designet til at forbedre og måle på brugen af antibiotika.
En anden måde at forbedre ordination på, er at forbedre brugen af tilgængelige diagnostiske metoder. Med konventionel diagnostik identificeres bakterierne efter 2-3 dage eller i op til halvdelen af alle tilfælde slet ikke. Alternative diagnostiske metoder eksisterer, men deler normalt mindst et af to problemer:
  1. De er meget omkostningstunge,
  2. Der er for mange falsk positive- eller falsk negative svar.
Disse problemer betyder imidlertid ikke, at metoderne er værdiløse. Som med ordination af antibiotika, skal vi benytte os af stewardship i valget af diagnostiske metoder. Hvis prøven ikke kan forventes at tilføre merværdi, eller hvis fejlfortolkning af resultatet har stor sandsynlighed for at forårsage skade, skal prøven ikke tages. Diagnostic Stewardship understøtter valget af den rigtige test til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt efterfulgt af den rette fortolkning af resultatet. 
 
Beskrivelse:
Diagnostic stewardship kræver tæt forbindelse mellem klinik/klinikere og mikrobiologisk laboratorium/mikrobiologer. En integreret IT-løsning er den ideelle platform til oprettelse af denne forbindelse – antimicrobial stewardship i klinikken forbindes med diagnostic stewardship på laboratoriet. Der er primært to beslutninger, der skal tages ifm. patienter, der mistænkes for infektion: 
  1. Om bloddyrkning er nødvendig (lavrisiko patienter), 
  2. Om yderligere hurtig diagnostik er berettiget (højrisiko patienter).
 TREAT Lab er en integreret software-løsning til diagnostic- og antimicrobial stewardship. Systemet giver de kliniske mikrobiologer adgang til infektionsrelevante oplysninger om patienter, som har fået prøver sendt til mikrobiologisk laboratorium. Derudover udføres en risikovurdering for hver enkelt patient ved hjælp af data, der er tilgængelige, når der tages beslutning om at foretage bloddyrkning. TREAT Labs model for risikovurdering, SepsisFinder, bruger den allerede tilgængelige information til at beregne sandsynligheden for bakteriæmi (klinisk relevant positiv blodkultur) og sandsynligheden for død inden for 30 dage. Disse to sandsynligheder bruges til at identificere patienter, for hvem prøver er unødvendige, samt patienter, for hvem der skal overvejes yderligere hurtig diagnostik.
For patientkohorter fra Danmark og Israel, mistænkt for infektion, har SepsisFinder kunnet identificere lavrisikogrupper som udgjorde 30-50% af patienterne, som havde en sandsynlighed for bakteriæmi på under 1%. Dette er mindre end den typiske kontaminationsrate for blodkulturer på 3-5%. For lavrisiko-patienter vil det derfor være acceptabelt at undlade bloddyrkninger, hvilket vil kunne spare op mod 13 mio. kr. pr. år i et land på størrelse med Danmark, uden øget risiko for dødelighed.
I en patientkohorte fra Italien, blev SepsisFinder brugt retrospektivt til at udvælge højrisiko-patienter. Sammenlignet med klinikernes prospektive risikovurdering udvalgte SepsisFinder patienter med en signifikant højere bakteriæmi-rate (45% mod 26%). Disse patienter havde også højere dødelighed (> 20%). Det er netop disse patienter, vi skal behandle korrekt så hurtigt som muligt for at redde liv, og det er disse patienter, for hvem yderligere hurtig diagnostik kan være omkostningseffektivt.