Beslutningsstøtten følger med patienterne hjem

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Hans Kaare Cramer Pallesen
Stilling: 
Senior Architect
Firma/organisation: 
Systematic A/S
E-mail: 
mha@systematic.com
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Claus Kjærgaard Andersen
Stilling: 
Senior Architect
Firma/organisation: 
Systematic A/S
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Klinisk beslutningsstøtte udbreddes både i de traditionelle patientjournalløsninger og via nationale tiltag, men potentialet er i virkeligheden meget større
2: 
Udbredelse af beslutningsstøtte i et ”Population Health Management” perspektiv vil kunne løfte ønsket om tidlig opsporing til et nyt niveau
3: 
Inddragelse af klinisk data fra både traditionelle kilder og fra patientens egne målinger vil, i sammenhæng med beslutningsstøttesystemer, kunne støtte bedre og tidligere sundheds-leverancer for især de kroniske patienter

Motivationen for indlægget skal findes i tre aktuelle trends

  • En række internationale trends inden for nye anvendelser af sundhedsdata og evidensbaseret beslutningsstøtte
  • Nationale tiltag omkring klinisk beslutningsstøtte
  • Opsamling af sundhedsdata via telemedicinske løsninger på baggrund af nationale initiativer

Beskrivelse:

Population Health Management – håndtering af sundhedsydelser til hele populationer af borgere baseret på demografi, indsamlede sundhedsdata fra enkeltpersoner og prædiktion af behovet for forebyggende eller habiliterende sundhedsydelser – har et kæmpe potentiale såvel for borgernes sundhedstilstand som for samfundsøkonomien. På baggrund af store mængder retrospektive data, er det muligt at udvikle evidensbaserede modeller, der kan bruges til tidligt at opspore og klarlægge behov for behandling.

På nationalt plan arbejdes der aktuelt på etableringen af beslutningsstøtte baseret på opdaterede og evidensbaserede kliniske databaser målrettet hospitaler og lægepraksis. I første omgang er fokus på medicinske patienter, hvor ambitionen er at tilbyde relevant evidensbaseret understøttelse af medicinordination og medicingennemgang. På baggrund af strukturerede data fra journalsystemet (aktuel medicin, laboratorie, demografi, etc.) skal beslutningsstøttesystemet kunne præsentere påmindelser, terapeutiske forslag og links til diagnose-specifikke guidelines.

Sammenfaldende med nationale og lokale telemedicinske initiativer ift. opsamling af sundhedsdata hos patient og borgere, ser man i stigende grad, at vi som individer selv opsamler en række data i forhold til vores generelle sundhed, herunder træningsdata, søvnkvalitet og andre velvære-indikatorer ud over mere traditionelle data som puls, vægt, blodtryk mv.

Personlige ”gadgets/wearables” åbner som kilde til data nye muligheder for at kunne monitorere vores sundhedstilstand og engagerer os samtidigt i at mestre og forbedre vores sundhed.

Hovedbudskab:

Visionen i oplægget er, at patienten/borgeren er omdrejningspunkt for data og dermed også potentielt den der først skal møde beslutningsstøtte – frem for passivt at aflevere data til skiftende fagsystemer og blot afvente, at de sundhedsprofessionelle deler data og resultater.  

Ved at tilbyde beslutningsstøtte uden for fagsystemerne åbnes der dog også op for en række nye aspekter, som skal håndteres af de tilknyttede løsninger.

Eksempler:

  • Beslutningsstøtte til de sundhedsprofessionelle sker via højt specialiseret fagsprog, hvilket sikrer den nødvendige præcision og detalje. Patienten vil have behov for, at der i langt højere grad kommunikeres i lægmandssprog for ikke at introducere oversættelsesbesvær og bekymring
  • Placering af ”ansvar” er et andet essentielt aspekt. Beslutningsstøtte målrettet patienten må ikke introducere øget patientrisiko, hvorfor sikring af de sundhedsprofessionelles medvirken er afgørende

Ved at ”flytte” beslutningsstøtten tæt på borgeren og borgerens egne data, opnås potentielt øget involvering, mestring af egen tilstand og ikke mindst mulighed for tidligere opsporing af sundhedsproblemer.

Hidtil har borgerens behov for at få beslutningsstøtte været henvist til mere eller mindre seriøse kilder på internettet – helt uden basis i klinisk evidens og typisk ikke målrettet målgruppen. Nettets tilbud af klinisk vejledning på ”ammestue”-niveau er omfattende, men ikke nyttig for en koordineret sundhedsindsats med involvering af patienten.

Oplægget vil uddybe behovet for beslutningsstøtte med lægmandsprog og ansvarsdeling mellem patienten som ansvarlig for egen sundhedssituation og behovet for inddragelse af sundhedsprofessionel bistand – fx egen læge eller den patientansvarlige læge.